psykoterapi
Psykoterapi tager udgangspunkt i samtalen og dialogen mellem
mennesker.
Der er tale om et menneskemøde, hvor ordet åbner muligheder
for forandring. Det er en kreativ proces, hvor forvandling kan ske.
Samtalen er forvandlingens område, hvor ny mening kan skabes, og
hvor symboler får ny betydning.
”Menneskers møde indeholder altid fortællinger”, siger Clarence
Crafoord. (1994) Samtalen bliver en eksistentiel bekræftelse på, ”at jeg er til og er accepteret.”
Johan Cullberg (1975):
”Det er i smerte, kriser og opbrud vi begynder
at søge efter nye problemstillinger og livsformer. Det er nu, der er
brug for en smeltedigel.”
Samtalen og menneskemødet er rummet hvor sjæle mødes og noget
helt tredje kan opstå.
”Det vanskelige er ikke at finde svaret, men at
stille det rette spørgsmål.”
Rumi siger (1200-tallet):
”Mennesker er samtale. Den strøm bevæger
sig igennem dig, hvad enten du siger noget eller ej. Alt, hvad der
sker, er fyldt med glæde og varme på grund af den samtales liflighed,
der altid foregår. ”
Min referenceramme er eksistentiel og humanistisk med en spirituel baggrund. Metoden er eklektisk med udgangspunkt i menneskemødet og det levende her-og-nu. Samtidig søges i fællesskab den genuine røde tråd i fortællingens biografi.
Der kan indgå drømme, skrivning, fortælling og tegne-/ maleterapi. Kropsøvelser og psykodrama i trygge rammer ligeledes.